torsdag den 15. marts 2012

Chokoladekage


Denne opskrift har jeg fra en kollega på min elevplads og synes virkelig det er en god kage (jeg er normalt meget kritisk mht. chokoladekager, da jeg synes de oftest bliver tørre eller smagsløse!).
Billede kommer senere.



Til en lille bradepande skal der bruges:
100g margarine
300g sukker
2 æg
220g mel
35g kakao
½ tsk. salt
1 tsk. vaniliesukker
3,5 dl. kærnemælk
1½ tsk. natron

Margarine og sukker piskes grundigt sammen med æg.
Mel, kakao, salt og vaniljesukker blandes sammen.
Natron udrøres i kærnemælken og piskes i massen skiftevis med de tørre ingredienser.
Hældes i en bradepande og bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 30 minutter.
Servér evt. lagt sammen med smørcreme eller pyntet med hindbærmousse.

Smørcreme:
150g smør
125g flormelis

Røres ved høj hastighed til en ensartet masse.
Del kagen i 2 (som en lagkage er delt i 3) og smør cremen på bunden før overdelen ligges på. Pynt evt. med glasur og nøddeflager på toppen.

Hindbærmousse:
150 g hindbær
1 spsk sukker
2 blade husblas
1/4 piskefløde
I dag anbefales er det et krav i storkøkkener, at tilberede hindbær til min. 75 grader før anvendelse, men det er jo op til én selv, så længe det er i en privat husholdning. Giv evt. hindbærerne et opkog og lad den køle af før brug.
Ellers, læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand.
Mos hindbærerne med sukker og pisk fløden stiv.
Husblassen pressee for vand og smeltes over vandbad eller i microovnen sammen med lidt af saften fra hindbærerne (jeg foretrækker microovn, da det er hurtigst).
Pisk husblassen i hindbærerne og vend fløden i.
Moussen sættes på køl til den begynder at stivne.
Sprøjtes på kagen som man ønsker :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar